Lær din cyklus at kende

Hvorfor er den kvindelige cyklus så fascinerende?
Vores kroppe er designet til at føde børn. Hver eneste cyklus gør kroppen sig klar, og stiller alle skyts parat for at byde et par 100 millioner skrubtudser hjertelig velkommen. Hvis de da ellers kikker op, og er lige så toptunede parate til at mingle seriøst. Ægget og sædcellen vil i bund og grund så gerne forenes, men så mange ting skal spille, og så mange ting kan gå anderledes.

Fra dag et i cyklus, som er første menstruationsdag, og indtil ægløsningen kaldes den follikulære fase. Fasen fra ægløsningen og frem til menstruation, kaldes den luteale fase. De to ord er gode at huske.

Du kan regne længden ud på din luteale fase ved at tælle fra den første dag, hvor temperaturen stiger til dagen før din menstruation. Typisk er den 12-16 dage.

Når det kommer til fertilitet, som vi jo interesserer os voldsomt for, er det især vigtigt at kende længden på den luteale fase. Den skal helst være over 10 dage, da det ellers vil være for kort en tid for ægget at foretage den lange rejse og tilmed nå at sætte sig fast i livmoderen.


I enhver cyklus er vi påvirket af hormonet FSH. Dette hormon har til formål, at modne æggene. Ca 15-20 æg vil være under modning i hver æggestok. Hvert æg er inde i en follikel. Folliklen producere østrogen, hvilket er nødvendigt for, at få ægløsning. Alle folliklerne konkurrerer om, at blive den største og stærkeste og den som vinder får æren af, at frigive sit æg. Det høje indhold af østrogen vil nu gøre, at hormonet LH kommer på banen. Denne bølge af LH vil have til formål, at få ægget til at bryde igennem æggestokken.
Ægget  forlader nu æggestokken og drager forventningsfuld afsted. Denne frigivelse af æg sker mellem dag 8 til dag 21 i din cyklus, gennemsnitslængen er på dag 14.
Åh ja hvad skete der så med den kære follikel som havde mistet sit æg jo det mistede lidt sit pomp og pragt og kollapsede helt. Derefter kaldes den for ”det gule legeme”.
Dog er det ikke altid udseende det kommer an på for det gule legeme har derefter en meget vigtig funktion. Det producere hormonet progesteron, som sørge for, at der ikke frigives flere æg i den selvsamme cyklus. Progesteronet sørger også for, at livmoderslimhinden vokser sig tykkere, så det er muligt for det befrugtede æg, at vokse sig ind i den. Det er også progesteronet fortjeneste, at vi kan spotte vores fertilietestegn, som den tykke slimede udflåd og morgentemperaturen. Det gule legeme lever endnu 12-16 dage, hvorefter det endeligt forsvinder.

Ægget som bliver frigivet ved ægløsningen  lever maximalt 24 timer, hvis befrugtning ikke finder sted. Herefter går det til grunde og bliver absorberet af kroppen. Hvis ægget er befrugtet vil det fortsætte sin rejse mod livmoderen, samtidig med at det deler sig.

Hvis det befrugtede æg sætter sig fast på livmoderslimhinden vil det gule legeme fortsætte med, at producere både østrogen og progesteron, for at bevare den tykke livmoderslimhinden. Senere vil moderkagen overtage denne funktion.
Hvis du ikke bliver gravid, forsvinder det gule legeme af sig selv.

Lige så snart det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen begynder det at udskille hormonet HCG. Det er det hormon som kaldes graviditetshormonet. Faktisk kan ægget begynde at producere HCG allerede inden det sætter sig fast.

Når du meget tidligt tester for graviditet og ikke får to streger kan det være falsk negativ, da ægget måske slet ikke har nået at sætte sig fast plus at koncentrationen i kroppen slet ikke er høj nok til at måle endnu. Så slå lige koldt vand i blodet, alt kan ske.

HCG sender nu en besked tilbage til det gule legeme i æggestokken , en besked om at fortsætte med at producere progesteron som livmoderhinden fortsat har brug for. Efter et par måneder tager moderkagen over.

I sjældne tilfælde frigives der flere æg ved den samme ægløsning inden for en 24 timers periode. Så er der mulighed for at få tveægget tvillinger. Det kan også ske, at en kvinde i en tilfældig cyklus slet ikke frigiver noget æg. Det vil du lære at spotte af Moderkompagniet :-).

Så der er en del sager der skal spille førend de to berømte streger dukker op på graviditetstesten.

Mere om cyklus
Vi har ofte hørt og måske lært i skolen, at en menstruationscyklus er 28 dage! og ægløsningen finder sted på dag 14, bum! Sådan er der for nogen kvinder. Men cyklusser kan have forskellige længder. Min har altid være lang, 35 dage. Indtil efter min 6 barn, hvorefter den pludselig blev 28 dage. Det er almindeligt, at en cyklus bliver kortere, når vi nærmer os overgangsalderen. Det er kroppen som lige vil fyre de sidste æg af inden lukketid. For jo kortere cyklus jo flere ægløsninger i det lange løb.
Det er også derfor, at chancerne for tvillinger stiger med alderen. I virkeligheden forholder det sig sådan, at den kvindelige cyklus kan varierer fra alt mellem 24 og op til 36 dage. Hvis din cyklus er længere end 38 dage kan der være noget hormonelt kludder mudder, som lige skal tilses af en læge.

Som sagt er det sådan, at i hver eneste cyklus forbereder kvindens krop sig til en potentiel graviditet, dog er kvinden kun frugtbar, et par dage om måneden omkring ægløsningen (når ægget bliver frigivet). Den bedste måde til, at identificere, hvornår du er fertil, er ved at tage din morgentemperatur og ved at tjekke dit skedesekret (udflåd). Hvis du holder øje med disse primære fertilitetstegn, kan du finde ud af fra dag til dag, hvornår du er i stand til, at blive gravid. Ægløsningsdagen kan varierer fra cyklus til cyklus, derfor duer det ikke bare, at tælle dage.

Problemer med den luteale fase.
Som du allerede ved er det vigtigt at den luteale fase er mindst 10 dage og helst længere. Det befrugtede æg behøver tid nok til, at sætte sig fast på livmoderslimhinden inden kroppen sætter menstruationen i gang. Hvis menstruationen kommer for tidligt bliver det befrugtede æg skyllet med ud, hvilket da godt nok ville være en skam. Et andet problem kan være, at der ikke produceres nok progesteron til, at gøre livmoderhinden klar til implantationen.

Stress og cyklus
Mange faktorer kan påvirke cyklus og stress er en af dem. Når cyklus er påvirket af at du er enten fysisk eller psykisk stresset viser det sig ofte ved, at ægløsningen bliver forsinket og cyklus dermed bliver længere end den plejer. Nogle gange kan stress også forudsagde, at ægløsningen helt udebliver, faktisk er det den mest almindelig årsag. Grunden til, at stress har så stor indvirkning på ægløsningen er, at stress påvirker hypothalamus (en samling af nerver i mellemhjernen). Hypothalamus er ansvarlig for din appetit, din temperatur, dine følelser og regulere flere livsvigtige hormoner. En af de særlige vigtige ting i forhold til fertilitet er, at den også regulere hypofysen, som har med hormonerne FSH og LH at gøre. Så når vi er stresset og hypothalamus bliver påvirket kan det gøre, at disse vigtige reproduktive hormoner bliver forsinket og ægget dermed ikke bliver frigivet til tide, hvilket laver kuk i cyklus. Og når ægløsningen kommer senere vil cyklus blive længere. I nogle tilfælde finder ægløsningen slet ikke sted hvilket i teorien kan gøre, at cyklus varer flere måneder. Stress kan også lave et gevaldigt rod med dit fertile udflåd. Hvis din cyklus som hovedregel er regelmæssig og så pludselig laver løjer, kan det være en god ide at mærke rigtig godt efter for, at klarlægge om stress kan være årsagen.

Dermed endnu en god grundt til at passe rigtig godt på dig selv.

Andre aspekter som kan påvirke cyklus:

  • Graviditet (den bedste årsag ikke?)
  • amning
  • overgangsalder
  • lige stoppet med p-piller
  • sygdom
  • Hård træning
  • undervægt
  • Rejser

Sygdomme og tilstande som kan påvirke din cyklus

-Æggestokkecyster; Små væskefyldte poser på æggestokkene som stammer fra follikler. De kan i sjældne tilfælde forhindre en ordentlig ægløsning. Hvis de bliver meget store kan de gøre hele æggestokken deform, hvilket naturligvis går ud over fertiliteten.

– Polycystisk ovariesyndrom: Når der forekommer flere cyster forskellige steder i æggestokken, hvilket kan laver nogle hormonelle ubalancer som kan forudsagde noget bøvl med menstruationer.

– Endometriose; En tilstand hvor der sidder noget uhensigtsmæssig væv uden for livmoderen f.eks i æggestokke og æggeleder. Det kan også ses som cyster på æggestokken. Vævet er den samme type, som der er i livmoderen, så derfor vil det under menstruation bløde men da blodet ikke kan komme ud vil det blive til cyster. Kirurgisk behandling kan ofte virke hvis fertiliteten er nedsat.

Vil du gerne blive gravid, så skulle du prøve vores cyklusvisualiseringer, her er en til dag 1 i din cyklus

Anbefalede artikler til dig!