Beskrivelse
Guidet selv-fertilitetsmassage, fra cyklus dag 5.
Denne guidede selvmassage er skabt til dig, der ønsker at skabe en stille stund med nærvær og kontakt til din egen krop midt i hverdagens rytme. Massagen kan opleves som et selvkærligt ritual, hvor du gennem berøring og guidning får mulighed for at mærke efter og finde ro i dit eget tempo.
Du kan vælge at bruge massagen fra det tidspunkt i cyklussen, hvor du ikke længere bløder, og frem til nogle dage før næste menstruation. Mange oplever, at det føles meningsfuldt at gentage massagen jævnligt – fx hver 2.–3. dag – men du bestemmer selv, hvad der passer for dig.
Massagen kombineres med guidede sætninger (affirmationer) og inspiration fra akupressurpunkter. Fokus er på at skabe et roligt rum, hvor du kan være opmærksom på dig selv, dit kvindeliv og dine indre processor.
Massagen varer ca. 30 minutter og ledsages af musik, der understøtter en atmosfære af ro og fordybelse.






