Mænd som ikke vil stoppe med at ryge!
Har du en mand, som ikke vil stoppe med at ryge?, eller ikke tror han kan, så kan det være en god ting at skrive et brev til ham. Brug gerne dette som inspiration.
Kære Mand
Jeg ønsker at hele mit hjerte at få et barn med dig.
Jeg vil gøre alt, hvad der skal til samtidig med, at jeg vil forsøge at have det dejligt sammen med dig, mens vi prøver at lave en baby sammen.
Jeg drømmer om at blande os to, vores gener, tænk hvad der ikke kunne komme ud af det.
Jeg drømmer om vores barn.
Vi har prøvet et stykke tid og der er endnu ikke sket noget. Jeg tænker meget over det.
Min krop kommer til at gennemgå en del i fertilitetsbehandlingen, det bliver hårdt med hormoner, ægudtagning osv. Jeg håber ikke at jeg skal igennem det alt for meget.
Jeg vil gøre alt for at min krop er i så god og sund tilstand som muligt og jeg ved du støtter mig i det
Jeg har sat mig godt ind i den her fertilitetsverden og jeg ved nu, hvor vigtigt det er, at du som ønsker at blive far ikke ryger, da det er en meget hyppig årsag til, at par ikke bliver gravide.
Ud over at jeg vil få svært ved at blive gravid, piner det mig at risikoen for abort er stor når faren ryger. Problemet er at rygningen laver skade på sædcellens DNA. Det kan sagtens være at sædcellen stadig kan svømme og befrugte et æg, men chancen for at den vokser sig stor og sund er mindre. Ligeledes er risikoen for at barnet bliver sygt både i maven og ude i verden, større. Risikoen for at børn får kræft hvis deres fædre ryger er også større.
Det er fakta og ikke noget jeg bare kan gemme væk og håbe det bedste. For det er noget vi faktisk KAN gøre for at forbedre chancerne for befrugtning, graviditet og et sundt barn betragteligt.
Jeg bliver så ked af det og nervøs når jeg læser alle de fakta, for det er jo ikke sådan, at hvis jeg først bliver gravid så er alt godt.
Jeg ønsker mig et sundt barn med dig, det er det jeg ser for mig, et barn som er livsdueligt og strutter af sundhed.
Jeg beder dig om at overveje om du kunne stoppe med at ryge mens vi forsøger at få et barn. Jeg beder dig ikke om at stoppe for evigt men det ville betyde mere end du aner.
Jeg elsker dig
Kærlig hilsen din kæreste