At starte forfra med amningen
Der kan være flere årsager til, at det kan være en super god idé at starte forfra med amningen. Du og din baby havde måske ikke muligheden for det, da baby var helt ny. Måske var baby påvirket af fødslen og skulle have hjælp, eller også var i adskilt af forskellige årsager.
Det er heldigvis sådan, at man “genskabe” den første kontakt med baby.
Hvornår kan det være nødvendigt at starte forfra med amningen?
- Barnet var påvirket af fødslen og du fik ikke barnet op til dig, da barnet havde behov for hjælp.
- Barnet var sløvt eller havde måske kvalme, lige efter fødslen og ville ikke have brystet.
- Amningen er gået i kludder efterfølgende.
Hvor længe efter fødslen, kan det lade sig gøre at genskabe de første timer?
Jo yngre barnet er jo bedre, men faktisk kan man godt gøre det når barnet er nogle måneder gammelt.
Hvad sker der i denne genskabelses proces:
Baby får muligheden for at genfinde sine grundlæggende instinkter, og du som mor får ligesom en ny start.
Hvordan i praksis:
- Sørg for at du har lidt overskud, at du er mæt og har været på toilettet.
- Tag tøjet af dit barn og dig selv. Du må selvfølgelig gerne have trusser på og baby ble, hvis det er.
- Læg dig i sengen uforstyrret og læg baby mellem dine bryster.
- Læg en dyne over Jer og op til babys skuldre.
- Gør dig umage for at slappe af, vær opmærksom på ikke at spænde og på at din vejrtrækning er rolig.
- Hvis baby er urolig så snak blidt til ham.
- Hvis barnet falder i søvn, så lad det sove, og prøv selv at få hvilet.
- Tilbyd brystet når baby vågner lidt op, ofte lykkedes det bedst når baby er lidt døsig.
- Hvis du har meget store bryster kan I lægge Jer lidt på siden.
- Vær tålmodig!
- Hjælp gerne baby ved at forme brystvorten.
Held og lykke 🙂