Hvad må jeg spise når jeg ammer?

Det er dog naturligvis vigtigt, at du også i ammeperioden spiser sundt og varieret og følger de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen for at sikre at du får de næringsstoffer du har brug for.
Hvis du fuldammer, er dit daglige energibehov ca. 2600 kJ
større end normalt. For de fleste kan det ekstra behov dækkes ved at tære på de depoter, der er lagret i graviditeten. Så det er “desværre” ikke sådan at du behøves at spise mere end du plejer ;-). Hvis du ikke indtager nogle former for mælkeprodukter, tilrådes et tilskud på 500 mg kalcium dagligt i ammeperioden.
Desuden anbefales alle danskere at tage tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til og med april. Når du ammer, anbefales 10 mikrogram dagligt.

Fisk!

Det tilrådes, at du spiser fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, fordi fisk indeholder sunde fedtstoffer, som gavner barnet og er rige på D-vitamin, jod og selen.
Laks fra Østersøen har et særligt højt indhold af dioxin. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende ikke indtager mere end én portion østersølaks – ca. 125 gram – én gang om måneden.

Det er godt at spise forskellige slags fisk – både de fede, som laks, sild og makrel, og de magre, som rødspætter, sej og torsk. Dog anbefales det ikke at spise mere end 100 gram om ugen af de store rovfisk, fordi de kan have et højt indhold af kviksølv. Det gælder helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, oliefisk, escolar, rokke og tun (bøf). Dåsetun har typisk et lavt indhold af kviksølv, da de som regel er fremstillet af små tunfisk. Der er dog undtagelser, hvor dåsetunen kommer fra større fisk som fx hvid tun eller albacoretun, som derfor kan have et større indhold af kviksølv. Ved selv et relativt lille indtag af store rovfisk som tun kan man få kviksølv i skadelige mængder, hvilket kan skade udviklingen af børns hjerner. Det anbefales derfor højest at spise 1 almindelig dåse tun om ugen og ikke spise dåser med hvid tun eller albacoretun.
Personligt undlader jeg dog tun lige i ammeperioden, bare for en sikkerheds skyld. Hvis du ikke får spist fisk så anbefaler jeg fiskeolie som kosttilskud.

Vegetar eller veganer?

Er du vegetar får du almindeligvis tilstrækkeligt protein og andre næringsstoffer, forudsat du spiser varieret. Der er derfor ikke grund til bekymring for, om vegetarer kan producere mælk, som kan opfylde barnets ernæringsmæssige behov. Men selvfølgelig er det sådan at jo flere fødeemner, du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for næringsstofmangel og fejlernæring.

Er du veganer og ikke spiser æg, mælkeprodukter eller andre produkter fra dyr, kan du være uheldig og få problemer med lav blodprocent, som skyldes nedsat vitamin B12 optagelse, hvilket
også får betydning for barnet. Barnet kan således også få mangel på B12-vitamin med risiko for neurologiske skader. Jo længere tid dit barn udelukkende får din mælk, jo sværere kan skaderne blive. Så er du veganer og fuldammer dit barn, skal du være super opmærksom på dette. Det kan være en rigtig god ting at gå til lægen og blive undersøgt for B12- vitamin mangel. .
Både gravide og ammende anbefales derfor at tage dagligt tilskud af B12-vitamin, især er det vigtigt for veganere.

Har du gennemgået en såkaldt fedmeoperation kaldet gastric bypass,
kan du som følge af operationen også få problemer med optagelse af visse næringsstoffer bla igen B12 vitamin. Dette kan vise sig hos barnet ved B12-vitaminmangel. Så få det hellere tjekket.

Hvis du er usikker på, om du får væske nok, kan du fx tage noget at drikke, hver gang du sætter sig for at amme.
Koffein i moderate mængder påvirker sjældent raske spædbørn født til tiden. Ved højt forbrug hos mor, kan der opstå irritabilitet og søvnvanskeligheder hos spædbarnet. Vedvarende højt forbrug kan føre til højt plasmaniveau, specielt i nyfødthedsperioden . Syge børn og børn født præmatur kan være særlig udsatte.

Bortset fra mad og drikke, som indeholder koffein, er der ikke dokumentation for, at bestemte fødevarer giver uro hos barnet – og unødvendige restriktioner er uhensigtsmæssige, både fordi de er besværlige for moderen, og fordi de kan gøre, at barnet går glip af en række smagsoplevelser. Smags- og duftstoffer fra moderens mad går over i modermælken, som således bliver barnets første møde med familiens mad og kan fungere som en langsom forberedelse til den faste føde.

Hvis moderen alligevel oplever, at barnet reagerer, efter at hun har spist eller drukket noget bestemt, bør hun drøfte det med egen læge, før en eventuel diæt iværksættes.

I bund og grund skal du bare spise som du plejer, varieret og sundt. Husk at drikke godt med vand.
Og endnu vigtigere : Nyd din amning 🙂

(kilde : sundhedsstyrrelsen og fødevarestyrrelsen)

Læs mere: Ammestrejke, hvorfor afviser baby pludselig brystet?