Beskrivelse
Gåtursvisualisering – Dit livs kald
Denne visualisering er skabt til at lytte til, mens du går – et skridt ad gangen mod indre klarhed og ro. På din gåtur vil du blive guidet til at slippe frygt og bekymringer og forbinde dig til en dybere mening med dit liv. Forestil dig, at hvert skridt fjerner dig lidt længere fra distraktioner og tættere på dit egentlige formål.
Med fokus på naturen omkring dig vil du blive guidet til at åbne hjertet og mærke den energi, der følger dine tanker. Her vil du opdage, hvordan en dybere forståelse kan opstå, når du slipper jagten på resultater og i stedet spørger dig selv: Hvad gør mig virkelig glad? Hvad længes jeg efter at skabe? Hvad gav mig glæde som barn?
Denne visualisering styrker din tillid til, at du er her af en grund og at du kan finde dit kald ved at skabe plads til glæden og meningen i dit liv. Forbindelsen til både jorden under dig og universets visdom vil hjælpe dig med at finde et sted, hvor du kan slå rødder og skabe noget, der både gavner dig selv og andre.
Når den er slut kan du evt. høre noget af din ynglingsmusik på din videre tur, så du fortsat kan reflektere videre i den særlige stemning.
Er du i en proces med at finde dit livsformål eller dit livs kald, vil jeg anbefale dig at understøtte processen med Bachs blomsterremedier. Inden du går tur med denne i ørerne kan du evt. tage dråberne.
Få lavet din egen personlige blanding her