Dr. Joe Dispenza og hans forskerteam, laver konstant illustreret videnskab, som beviser gang på gang at meditation kan ændre din hjerne og dermed også din krop.
Denne artikel er fra Dispenzas hjemmeside og oversat:
“Livet kan nogle gange tage en ny drejning fra det mest uventede. Tag for eksempel Sara Lazar, en neuroforsker fra Mass General og Harvard Medical School, som begyndte at udforske meditation efter en løbeskade. Skaden, hun fik mens hun trænede til Boston Marathon, førte til, at hendes fysioterapeut anbefalede hende at strække mere ud, og derfor begyndte hun at gå til yoga.
Selvom Sara først var skeptisk over for yogas mange påståede fordele, var hun mest interesseret i det, som en form for fysioterapi. Men det varede ikke længe før hun bemærkede, hvordan det fik hende til at føle sig mere rolig, medfølende, tålmodig og åben.
Drevet af nysgerrighed dykkede Sara ned i den videnskabelige litteratur om mindfulness og meditation – og yoga falder ofte ind under disse kategorier. Hun opdagede en overflod af beviser for meditationens positive effekter på kroppen. Det inkluderer reduceret stress, depression, angst, smerte og søvnløshed, samt forbedret generel livskvalitet. Dette inspirerede hende til at starte sin egen forskning i neurovidenskab.
Konkrete forsøg
I sit første studie undersøgte hun personer, der havde mediteret i syv til ni år, og sammenlignede dem med en kontrolgruppe. Hun opdagede, at langtidsmeditatorerne havde mere af den grå substans i visse dele af hjernen. Det mest bemærkelsesværdige fund var, at 50-årige, som mediterede, havde lige så meget grå substans i visse dele af hjernen som 25-årige. Det antyder, at meditation kan hjælpe hjernen med at forblive “ung”, og endda stimulere væksten af nye neuroner – noget man tidligere troede var umuligt.
Hjernens grå substans: De fleste af os har måske hørt om hjernens grå substans, som er nødvendig for kognitive funktioner, som indlæring, hukommelse og ræsonnement. Mere specifikt refererer den grå substans til områder i hele hjernen, hvor nerveceller – såkaldte neuroner er koncentreret.
Et af de primære fordele ved meditation er, at det får dig til at sænke farten og være til stede i nuet. Det sker gennem en øget opmærksomhed på kroppens fornemmelser, som vejrtrækningen, energien i kroppen og lydene omkring én.
For at bekræfte sine resultater gennemførte Sara et andet studie med folk, der aldrig havde mediteret før, og satte dem igennem et otte-ugers meditations-program. Hun ville se, om mennesker som langtidsmediterer bare naturligt havde mere grå substans. Efter kun otte uger viste det sig, at nybegynderne havde fået tykkere hjerneregioner, hvilket tyder på forbedringer i læring, hukommelse, følelsesmæssig regulering, empati og stressreduktion.
Siden 2013 er der udført studier, der måler transformation gennem meditation. Vi har fundet, at bare fire dages regelmæssig meditation kan aktivere genet for neurogenese, hvilket betyder vækst af nye neuroner.
Det, vi ved i dag, er, at ligesom med motion, jo mere meditation, jo bedre. Selv ti minutters daglig meditation kan have en positiv effekt. Så hvorfor ikke meditere og dermed berige din hjerne med de nødvendige ressourcer til at skabe, drømme, lære, huske og forbedre dit sind og din bevidsthed?”
kilde: https://drjoedispenza.com/dr-joes-blog/new-studies-continuously-point-to-the-efficacy-of-meditation