Oxytocin Kærlighedshormonet
Man kalder hormonet oxytocin for kærlighedshormonet, da det udskilles i kroppen ved alle former for kærlig og nydelsesfuld stimuli. Det vil sige lange kram og øjenkontakt. Ved kys, sex, massage, berøring og også hvis du gør noget godt for dig selv.
Det kan være med til at sætte fødslen i gang hos gravide kvinder, og det øger mælkeproduktionen.
Hormonet dannes i et område af hjernen, der kaldes hypothalamus, og lagres i hypofysens baglap. Hormonet frigøres herefter til blodbanerne. Her påvirker oxytocin vores centrale nervesystem, så vi spænder af og får ro. Det vil sige, vi stresser af. Mængden af kortisol i blodet halveres, puls og blodtryk daler og du føler ro velvære og varme.
Kærlighedshormonet oxytocin spiller en vigtig hovedrolle i forbindelse med fødsel, amning og tilknytning.
Partneren eller fødselshjælperen skal have i baghovedet at være behjælpelig med at den fødende får en god dosis oxytocin bla. ved at nusse og berøre. Oxytocin-niveauet er på sit højeste, når det lige efter fødslen får dig til at forelske dig i baby.
Dette gør oxytocin for dig:
- Blodtrykket og puls daler
- Smertetærsklen øges
- Virker sammentrækkende på muskulaturen i livmoderen og fremkalder derved veer
- Blodets indhold af stresshormonet kortisol halveres
- Styrker social adfærd og nysgerrighed – og også moderskab
- Fordøjelsen fremmes
- Immunforsvaret styrkes
- Kolesteroltallet bliver sundere
- Angst og bekymring dæmpes
- Aggressivitet og vrede dæmpes
- Du beroliges og bliver afslappet
- Bidrager med at føle tilknytning til dit barn
- Du føler mere velvære og større glæde
- Din kreativitet forbedres
- Du føler dig elsket og ønsket
- Du mærker dyb ømhed og hengivenhed for andre
- Stimulere mælkeproduktionen
- Bidrager til sammentrækningerne i livmoderen der efter fødslen får moderkagen til at løsne sig
Dette kan du gøre for at udløse oxytocin i din krop:
- Kys, kærtegn og alle dejlige berøringer mellem dig og din partner.
- Elskov – jo oftere jo bedre
- Omsorg. Har du børn, så vær bevidst om at al tæt samvær med dem stimulerer oxytocin hos jer begge. Omsorg kan man ikke give for meget af. Heller ikke til sin partner eller andre nære personer.
- Alt nærvær og al opmærksomhed mellem mennesker.
- Ved stimulering af brystvorterne frigives oxytocin
- Tillid mellem mennesker. Jo større tillid du viser – jo mere oxytocin i blodet hos jer begge.
- En kop kaffe latte med din bedste veninde
- Varme bade og massage udløser oxytocin, både hos giver og modtager.
- Livsnydelse. Hyg dig. En god bog i sofaen, solens varmende stråler. Alt, hvad der vender energien indad og nulstiller de ydre aktiviteter, udløser oxytocin.
Derfor er bl.a. yoga, meditation og afspænding godt. Oxytocin udløses ved at gøre gode og dejlige ting for sig selv og andre.
Virkningen af oxytocin kan få dig til at nå euforiske højder af lykke og glæde.
Som nybagt mor er det godt at huske på dette hormon, når amningen driller eller det hele pludselig er mega hårdt. Bed om kys og kærtegn og så skal det nok gå alt sammen.
Life is good
(kilder: wikipedia, netdoktor mfl.)