Du skal gøre mindre for at blive gravid!
I en fertilitetsproces er vores typiske mønster at handle. Hvad skal vi nu gøre? Det jeg har gjort indtil videre har tydeligvis ikke hjulpet overhovedet, så jeg må have gjort noget forkert!

Det handler ofte ikke om flere fertilitetstiltag, nærmere handler det om at gøre mindre, ja nærmest sådan mindst muligt. I hvertfald hvis dine tiltag er forbundet med skyld, skam, anstrengelse, panik eller desperation.


Tænk på naturen, som du jo er en del af. Den fungerer med ubesværet lethed, de fleste processer sker bare helt af sig selv. Naturen forsøger ikke, tingene sker bare. Græs forsøger ikke at gro, det gror bare. Fisk forsøger ikke at svømme, de svømmer bare. Fugle forsøger ikke at flyve, de flyver bare. Det hele er i deres natur. Jorden roterer hele tiden omkring sin akse, den anstrenger sig ikke, solen anstrenger sig heller ikke for at skinne.

Alt dette bunder i kærlighedens og harmoniens princip. Det er ligeledes menneskes natur let og ubesværet at føde børn, at manifestere vores drømme i fysisk form. Derfor er det godt at dyrke naturen, bruge naturen og føle sig i pagt med naturen. Det gør noget godt for os og dens lethed bliver en del af os. Naturen holdes sammen af kærlighedsenergi og når du flyder ind i den bruger du færre kræfter og dine handlinger vil være motiveret af kærlighed.

Hvorfor er alle mennesker ikke der, hvorfor kommer vi som mennesker væk fra den energi? Det gør vi fordi vi netop er mennesker og vi stræber efter alt muligt; penge, magt, kontrol og det vi tror er lykken, dette er alt sammen spild af energi. Det som du kan spilde allermest energi på er dit ego, når dit udgangspunkt for en handling udelukkende handler om dit ego. Det er hårdt at være i og et menneske, som kæmper denne kamp har svært ved nuets lykke.

Hvis du vil leve dit liv i samspil med naturens intelligens, skal dine handlinger være motiveret af kærlighed, her frigives energi i stride strømme, den mangedobles og giver kæmpe overskud i din krop, bla. overskud til at lave et barn. En menneskekrop kan frembringe, oplagre og bruge energi. Når du er i overskud kan du skabe nærmest alt, hvad du ønsker.

De fleste af os bruger utrolig meget energi på at have kontrol, at se ud og fremstå på en bestemt måde. Hvis vi kan give slip på noget af alt den energi og bare være og acceptere ville der ske usædvanlige ting for os.

How do we do that?

Altså… kæreste førmoder, det handler om at accepterer tingens tilstand. Accepter situationen som den er lige NU. Accepter dine medmenneske som de er lige NU, de fleste mennesker gør deres bedste og du kender ikke altid den rejse de er på og hvad de er rundet af. Så accepter at dette øjeblik er præcis som det skal være.

Dette præcise øjeblik, lige netop nu, som du læser denne linje er kulminationen af alle de øjeblikke du har oplevet i hele dit liv.

Du kan aldrig kæmpe imod nuet, for der findes intet andet. Hvis du gør det kæmper du imod hele universet og universet er præcis, som det skal være.

Så accepter tingene som de er og ikke som du synes de BURDE være. Det er naturligvis dejligt at have drømme for fremtiden men i dette sekund skal du acceptere.

Tag ansvar!

Husk på at når du reagere og føler dig frustreret eller nærmest ulykkelig over en oplevelse, en persons ageren eller adfærd overfor dig, så reagerer du i virkeligheden på dine følelser omkring situationen og ikke på selve det skete eller oplevelsen. Du bliver nødt til at tage dette ansvar til dig. Så de problemer du oplever er egentlig ikke dine problemer førend du reagerer på følelserne omkring dem. At tage ansvar betyder også, at du ikke bebrejder andre din situation men at du i stedet accepterer nuet. Alle problemer rummer potentiale til kreativitet og nye muligheder. Når du ikke bliver gravid i den periode i dit liv du havde planlagt, så bliver du ekstra nødt til at være i nuet og tænke kreativt om dit liv. Måske skal du rejse i stedet eller tage den uddannelse du længe har drømt op, købe en hest eller noget helt andet. Alle problemer rummer frøene til nye muligheder og du kan hermed gribe nuet og forvandle det til noget andet.

Husk altid at dette øjeblik er præcis som det skal være og du har chancen for at skabe noget nyt og smukt. Der er altid en mening med de ting som udfordre dig. I vores fertilitetsforløb her hos Moderkompagniet kan vi ind imellem være heldige, at denne mening viser sig for os.

Forsvarsløshed

De fleste mennesker bruger utrolig meget energi på at forsvare deres synspunkter. Øv dig i at give slip på at forsøge at overbevise andre om dit synspunkt. Når du forsvarer dig selv bruger du enorme mængder energi. Ofte sker der endda det, at modstanden blot øges. Hvis du stopper med dette og går mere med flowet frigiver det energi i stride strømme. Lad folks eventuelle negative synspunkter passere lige forbi dig. Hvis du holder op med at tage det ind og bare vinker det videre, vil du opleve nuet fuldt ud og blive et med det.

Det er vitterligt en kunst at kunne, men hvis du øver dig i dagligdagen bliver det lettere og lettere og en skønne dag er behovet forsvundet. Du accepterer øjeblikket præcis som det er, og du vil opleve en lang højere grad af intimitet og nærvær, din ånd vil juble og din indre ild vil være glødende og fuld af liv og overskud, også kaldet ren lykke.

Jamen, jeg kan da ikke bare være helt ligeglad med alting, tænker du nok nu, sådan er jeg jo slet ikke!!. Det skal du heller ikke, det her er i dit indre. Du kan sagtens have diskussioner og indgå i debatter og den slags, naturligvis skal du være i karakter og have meninger, men i dit indre skal det ikke betyde noget, her skal du mærke styrken i lykken, for alt hvad du ønsker dig kommer fra lykkens sfære. Så du må gerne ønske dig et barn, naturligvis, andet ville jo også være helt grotesk. Men bliv i nuet og lad drømmen være positiv, forestil dig livet som mor! Lige pludseligt bliver dit moderskab til virkelighed. Når tiden er den rette vil det manifestere sig.

Kæmp ikke imod livet, praktisér accept. Accepter tingene som de er lige nu, ikke som du ønsker de var. Dermed har du taget ansvaret for din situation og ikke givet nogen andre skylden indbefattet dig selv. Barnløshed er en forklædt chance for at forvandle øjeblikket til noget andet.

Hør om hvordan du kan invitere baby ned i din livmoder

Prøv vores fertilitetsvisualiseringer

Anbefalede artikler til dig!